C-D MIDDELHAVSPLANTER FOTOGALLERI

Klik for større billede.

Callistemon citrinus var. splendens, syn. C. laevis, flaskerenser. Eksotiske blomster med god holdbarhed. Elegant vækst, som med tiden kan blive lidt rodet.

Camellia, kamelia. Noble skønheder med imponerende blomster i den kolde årstid. Både havemulighed i surbundsbed i lune egne og fornem i krukke. Plant i halvt havemuld og halvt grov sphagnum, et sted med skygge mod forårssolen, som ellers kan frysetørre bladene, hvis det samtidig er frostvejr. Ved indendørs overvintring over 15 grader tabes blomsterknopperne. Ved pottedyrkning undgå kalkholdigt postevand. 

Canna indica-hybrid, havekanna. Frodig kæmpeurt med mange blomster i månedsvis og blade som en lille bananpalme. Skæres ned til 10 cm før tør overvintring ved 5-15 grader.

Carissa macrocarpa, Natalblomme. Længeblomstrende med snehvide propellignende blomster og velsmagende røde frugter.

Cassia corymbosa, kassia. Meget taknemmelig, rigt- og længeblomstrende. Bladene foldes sammen opad om natten. Hedder nu egentlig Senna corymbosa.

Cassia didymobotrya, kassia. Uhyre skulpturel og længeblomstrende. Sol- og varmekrævende. Dufter af jordnøddesmør. Overvintres køligt, men ikke under 10 grader. Hedder nu egentlig Senna didymobotrya.

Ceanothus, "californisk syren". På billedet C.  impressus 'Puget Blue'. Smukke buske dækket af blomster i himmelblå, hvid eller pink. Havemulighed i egne med lun vinter.

Cestrum elegans, hammerbusk. Blomstrer længe. Vokser hurtigt og må støttes. Kan udplantes for sommeren i en netkurv, og tages ind for vinteren. Gulblomstret art: Cestrum auranticum.

Chaemerops humilis, europæisk dværgpalme. Normalt højst 1 m, meget langsomtvoksende og helt usædvanlig stor på billedet. Havemulighed i egne med lun vinter, men ofte kun som en kuriøs lille dværg. Tåler minus 12 grader.

Choysia ternata, Mexico-treblad. Appelsinduftende blomster - ofte flere gange om året. Fås også meget smukt gulgrøn som her. Undgå kalkholdigt postevand. Havemulighed i egne med lun vinter.

Cistus albidus, soløjetræ. Én af mange forskellige og vidt udbredte middelhavsbusk med mængder af yndefulde blomster og for det meste blågrå, ofte dunede blade. Fås i mange arter og hybrider, hvoraf en hel del er havemuligheder i egne med lun vinter, nemmest i den ret tørre zone nær en husmur. Se deres hårdførhed på listen her. De er glade for kalk i jorden.

Cistus creticus.

Cistus dubium.

Cistus 'Grayswood Pink'

Cistus purpureus 'Alan Frad'

Citrofortunella microcarpa, stueappelsin eller calamondin - har egentlig fået nyt navn: Citrus madurense, men sælges også som Citrofortunella mitis og Citrus mitus. Klart den nemmeste af alle Citrus-planter, kan endda overvintre i stue ved 15-18 grader, men brug gerne særlig jernholdig citrus-gødning. Undgå kalkholdigt postevand.

Citrus limon, citron. Stærkt duftende blomster gennem måneder, frugt hele året. Sorter som 'Lunario' er blandt de bedste. Brug gerne særlig jernholdig citrus-gødning. Undgå kalkholdigt postevand og ompot i rhododendronmuld.

Citrus sinensis, appelsin. Ret varmekrævende om sommeren. Gode sorter 'Salustiana' og 'Shamouti'. Brug gerne særlig jernholdig citrus-gødning. Undgå kalkholdigt postevand og ompot i rhododendronmuld.

Clematis armandi, skovranke. Utrolig duft og smukke ranker, men stærk vækst. Havemulighed i egne med lun vinter.

Clematis florida, skovranke. Meget markant blomster, velegnet under glas hele året, også i drivhuset.

Convolvulus cneorum, sølvsnerle. Fine snerleblomster m. pink streg udvendig og sølvskinnnede blade. Lav busk, klatrer ikke. Fremragende i vægpotter, hvor der er sol. Havemulighed i egne med lun vinter.

Cosmos atrosanguineus, chokoladeblomst. Chokoladefarvet og -duftende blomster fra midt på sommeren. Knoldvækst, der behandles som Dahlia.

Cycas revoluta, japansk cykas, "koglepalme". Stilfuld og tolerant - men langsomtvoksende. Varmeelskende, bør blive inde om sommeren, 10-15 grader om vinteren, tør. Tilhører en af de ældste plantegrupper på jorden og er faktisk ikke en palme.

Til E-I Middelhavsplanter fotogalleri