Kamelia formering

Man kan fint formere kameliaer fra frø. Men det er kun stiklingeformering, der giver nøjagtigt samme blomster og egenskaber som hos moderplanten. Det gøres bedst i august, når kviste fra året forinden lige er blevet træagtige i stedet for urteagtigt bløde. Det kan dog også ske året rundt, når man sørger for lys nok.

Formering ved stiklinger

Stikling klar til at stikke i potte med plastpose over.Vælg en sund kvist med fire blade og uden blomsterknopper. Skær den skråt igennem lige under det nederste blad. Snitfladen må gerne være så skrå, at den bliver næsten 2 cm. Det er fint, hvis snittet endda kan lægges under en lille ny bladknop, som det ses på billedet. Det er dog ingen betingelse. Fjern de to nederste blade, så kun de to øverste blade sidder tilbage.

Snitfladen kan evt. pudres ultratyndt med roddanner-hormon, som fås i planteskoler. Heller ikke det er dog nogen betingelse. Derimod skal jorden, som stiklingen stikkes i, være ultra ren. Køb derfor en lille pose såmuld og bland mulden halvt med kalkfrit grus - eller allerbedst med Perlite, et hvidt fjerlet pulver af vulkansk oprindelse, som ikke enhver planteskole har på lager. Så vil der komme fint med ilt til de nye rødder, selvom jorden holdes fugtig. Den skal ikke holdes direkte våd, bare fugtig, fordi stiklingen ellers nemt vil rådne.

Stiklingerne pottes som det ses her.Lav et hul midt i pottemulden med en blyant og sæt nænsomt stiklingen så langt i, så bladene ikke rører jorden. Tryk jorden blidt til om stiklingen, og overbrus den let med vand fra en sprøjteflaske.  Sæt en plastpose over potten, men med et par buer af ståltråd til at holde plastic'en fri af bladene, så de ikke bliver konstant våde af dug fra posens inderside. Sæt elastik om, så posen sidder tæt til potten. Placer potten lyst uden direkte sol. Lav evt. en lille skærm af en opsprættet hvid eller mælkefarvet plastpose.

Roddannelsen tager i værste fald et halvt år, men måske kun et par måneder, hvis stiklingen kan stå med svag undervarme - ikke over 20-25 grader. Træk ikke i stiklingen for at mærke, om der er dannet rødder. Det ses nemmere ned at den selvfølgelig viser ny vækst. Tjek hver uge om alt er i orden, og at jorden ikke er ved at blive tør. Der går gerne flere uger imellem at forsigtig vanding er nødvendig. Fjern evt. mug med det samme.

Når nyvækst ses, lukker man over et par uger gradvist op for lidt luft ind i plastposen, fx ved at fjerne elastikken om potten, så den nye plante kan vænne sig til verden uden pludselige chok.

Der må slet ikke gødes før stiklingen tydeligt er begyndt at vokse - start forsigtigt.

Frøformering ved frø

Det er usikkert hvordan frøplanter bliver, når forældrene selv er krydsninger eller når de er særligt udvalgt gennem generationer, for at nå frem til en klon med helt specielle blomster. Oven i købet vil faderen ofte være en helt tredje slags kamelia i nærheden. Derfor er frøformering et lotteri sammenlignet med stiklingeformeringen, hvor afkommet er identisk med moderplanten. Til gengæld er frøformering spændende og kan blive en dille med håb om forbedrede blomster efter mange forsøg.

Kun få danskere har erfaring med frøformering. Derfor stor tak til Hans Trautner i Horsens, som har skrevet "opskriften" her:

Hans Trautner om frøformering

Kameliaer sætter nogle gange frø under gode forhold. Der er specielt tale om sorter med enkle eller halvfyldte blomster medens planter med fyldte kun sjældent gør det.

Frøkapslen udvikler sig henover sommeren til en op til valnøddestor grøn frugt evt. med rød kind.

Kapslen revner når den er moden hen på sommeren eller i det tidlige efterår, og det er så tid at åbne den og tage de modne frø ud. Kapslen indeholder kun få frø, som til gengæld er som store kaffebønner. De er mørkebrune med en lysere plet i den spidse ende, hvor roden senere vil bryde igennem den hårde skal.

Frøene har stor spireevne, lige når de er modnet, men taber efterhånden denne evne, hvis de lagres for længe, og specielt hvis de udtørres. Det er således bedst at frøet sås hurtigt.

Frøene skal inden såning lægges i blød i ca. 1 døgn. Dem der synker herunder anvendes, dem der flyder er ikke veludviklede. Inden såning bør frøene dyppes i svampe middel.

Den nemme metode er straks at så i ren spagnum, blandet med kalkfrit grus, perlite, leka  eller lignende. Blandingen skal være fugtig, men ikke våd, og potterne må ikke tørre ud. Frøene lægges i ca 2 cm.dybt med den lyse plet nedad. Lader man potterne stå i koldt drivhus beskyttet mod udtørring og mus, som elsker de meget oilieholdige frø, vil kimplanterne vise sig hen på foråret, når varmen indfinder sig. Når de første modne blade viser sig, kan man gøde forsigtigt, og efter et par måneder plante de små planter over i større potter med normal jordblanding til kameliaer. Derefter er det blot at vente i 5-6 år ingen blomsten viser sig!

Den metode jeg selv bruger, er at blande de rensede frø med ren fugtig spagnum, og hvorefter de lægges i plastposer eller klare glas, med oplysninger om frøenes herkomst. Beholderne placeres varmt (25-30 grader) og mørkt, et varmeapparat kan bruges, og efter 2-3 uger kan man se at spiringen er i gang. Spiringen kan yderligere fremskyndes lidt ved at slibe frøene, eller knække dem som små nødder, men man risikerer at skade frøene og opnår kun lidt.

Når spirerne er 4-5 cm lange tages frøene forsigtigt ud af beholderen. Spidsen af tap-roden knibes af

for at kimplanten skal udvikle en forgrenet rod, da planten eller vil udvikle én lang rod, som vil vokse rundt i et nøgle nederst i potten. Dette kan skade planten mange år efter når roden bliver så tyk at den kan afklemme sig selv, så planten mistrives eller dør.

Kimplanterne plantes forsigtigt i små potter. Stilles lyst og varmt, og gives kunstlys om vinteren. Planterne vil så være i fin vækst når foråret kommer, og kan så vokse sig kraftige allerede 1.ste år. På denne måde denne måde kan man faktisk fremskynde den med spænding ventede første blomstring med op til 2 år.

Blomsternes farve kan vurderes allerede ved første blomstring, men størrelse, facon og graden af fyldthed kræver endnu et par sæsoners ventetid, så det er vigtigt at fremskynde processen mest muligt.

Man skal ikke lade sig afskrække af at den nye plante måske ikke bliver så flot som mange registrerede sorter, de fleste bliver faktisk fine, og egne "børn" er jo altid de bedst.

Hvis der alligevel skulle være en frøplante, som er helt umulig, så kunne den jo bruges til at pode på.