Artikel af Allan Høxbroe fra Dansk Orchide Klubs blad januar 2011

Plantefotografering? Man trykker da bare på knappen, ikke? Er nærbilleder måske ikke altid uskarpe? Er blitzbilleder måske ikke altid underlige? Er det måske ikke fint nok til, at man kan genkende planterne?

Ork jo. Men vi orkidedyrkere har evner til mere end det. Vi elsker jo at nyde med øjnene. Vi smelter henførte over bøger med knivskarpe billeder af vores skønheder i smukt lys og naturtro farver.

Plantefotografen står ikke bare bælgøjet og trykker på knappen. Hun overfalder motivet med sultne øjne, eller springer op midt i morgenmaden, ramt af et guddommeligt syn i vindueskarmen. "Kameraet hurtigt! Før lyset ændrer sig!" Hvorefter kaffen vælter og planten foreviges tæt på, længere fra, drejes og flyttes. "Wauw! Dén sidste her, den sad!"

Se på motivet som på et maleri i ramme

Lad os gemme det tekniske og starte med nogle principper.

Når man ser virkeligheden direkte med øjnene, så stiller bevidstheden automatisk ind på det væsentlige og ænser knap nok det uvæsentlige. Billeder derimod udleverer alt. Bare en vissen bladspids eller støv på blomsten springer i øjnene, for ikke at nævne blomsterpinde, plastpotter, vindueskarmen eller genskær af blitz i vinduesglasset.

Lad kun det væsentlige komme med på billedet. Forsøg at få det lige så smukt som et indrammet maleri. Alt uvæsentligt bør stå neutralt og meget gerne uskarpt i baggrunden, men må godt være med til at skabe stemning.

Måske bør planten med ud i det fri, hvor man kan stille den på en høj taburet eller trappestige, og hvor det er meget nemmere end i vindueskarmen at få godt lys og rolig baggrund.

Kig intenst efter æstetiske oplevelser, som kødhoveder uden respekt for planter ellers ville overse - atmosfæren, farveklange, detaljer, harmonisk struktur, et næsten krystallinsk cellevæv i blomsten, blomsten i dans med blade og bulber osv.  

Lad lyset klæde motivet på

Når en skønhed er udvalgt til fotografering, så er det næst vigtigste lyset. Lys kan trylle, så trivielle planter bliver drømmesyn - eller spolere et ellers fint motiv.

Gråvejr lyder kedeligt, men diffust lys er tværtimod fremragende netop til nærbilleder - såkaldte macro-optagelser. Man får flere detaljer, finere nuancer i farverne, og en bedre graduering af lys og skygge. Derfor er en betydelig del af alle plante- og havebilleder taget i gråvejr, ligesom det diffuse lys efterlignes i fotostudier.

Det sværeste er nok at fotografere med solen i ryggen, hvorved alle skygger og nuancer i motivet syner af så lidt, at motivet kan virke fladt. Ingen regel uden undtagelser, men hellere lys fra siden eller skråt.

Modlys, hvor man har motivet imellem sig selv og solen, kan være meget effektfuldt med gennemlyste plantedele og silhuetter, men giver nemt for hård kontrast og tabte detaljer. Overvej i hvert fald at kaste lidt genskin tilbage på de mørkeste områder, fx ved hjælp af et stykke hvidt papir eller en dæmpet blitz - udfyldningsblitz, kalder man det.

Lyset behøver ikke at vælte bredt og jævnt ind på planten, men kan godt være flimrende pletter af blødt sollys gennem grenene på et letløvet træ, eller en spinkel solstråle gennem et ellers halvdunkelt hjørne bag brændeskuret.

Der er også voldsom forskel på det kolde, blålige lys ved middagstid og det let gyldne lys sent om eftermiddagen eller om morgenen. Middagslys er skidt fotolys, ligesom elektrisk lys og blitz. Slå blitzen fra - der står hvordan i brugsanvisningen - undtagen som nævnt ved fotografering i hårdt modlys, hvor det kan bløde op på slagskyggerne.

Hvis fotoretningen er mod solen, så skyg under alle omstændigheder med hånden eller med en modlysblænde. Ellers vil den mindste smule støv på linsen lyse op i solen og give slør over billedet. Det gælder vel at mærke også, selvom selve solen akkurat ikke ses gennem søgeren.

Effekten af alle fotofiltre kan efterlignes rent digitalt i fotoprogrammer på computeren, undtagen polariseringsfilteret, som til gengæld kan få alt til at stråle som tandpasta-reklamer. Virkningen er stærkest med solen ind tværs af den retning, man fotograferer i, hvorved himmelen bliver meget dybt blå og grønne blade får en varm gulgrøn tone. Hvis man drejer på filteret, er det som at skrue op og ned for effekten. Overdriv den aldrig.

"Pol-filteret" kan også fjerne ethvert genskin i blade og blomster, ja tilmed i vandoverflader, så  man ser uhindret ned i vandet. Det er bedst til brug om sommeren, fordi filteret stjæler lidt af lyset. Derfor bruger man sjældent polfilteret fra oktober til februar.

Fokus er ikke altid midt i billedet

Dyre digitalkameraer kan stille skarpt mange andre steder end midt i billedet. Men et simpelt trick kan give almindelige compact-kameraer samme fortrin:

Uanset at det endelige billede netop ikke skal have fokus i midten, så start med at stille skarpt på det vigtigste i motivet ud for midten som normalt - typisk ved at trykke udløserknappen halvt ned. Men bliv dernæst ved med at holde knappen halvt nede, mens kameraet drejes i stilling til den endelige billedkomposition. Først da skal udløserknappen trykkes helt i bund! Skarphedsindstillingen er simpelthen låst, så længe knappen er trykket ned. Genialt.

Det er en særlig grund til, at den teknik er så populær: Man får mere spændende billeder, hvis hovedmotivet ikke altid er placeret fantasiløst i midten. Hovedregelen for god billedkomposition er snarere, at tyngden i billedet bør ligge en tredjedel fra en billedets sider, og måske også en trediedel fra bund eller top. Så får man dét, som kaldes det gyldne snit..

Stadig ingen regel uden undtagelse: Ved blomsterportrætter er der ofte kun er én blomst synlig og intet, der kan række elegant hen over midten som visuel balancestang.

Bemærk også  at blomster, som man ser på skrå, bør "kigge indad" i billedet. Kun sjældent virker det naturligt, at de vender udad mod nærmeste kant.

Prøv let underbelysning

Over- eller undereksponering - dvs. for meget eller for lidt lys - kan naturligvis ødelægge billedet. Men hvis man nøjes med at underbelyse filmen et halvt til halvandet trin i blænde eller eksponeringstid, så får alting mere mættede farver, lidt som man ser det i regnvejr.

En anden god grund til at underbelyse er, når blomsten er lysere end resten af planten. Så opnår man, at netop blomsten faktisk bliver tilpas lys trods undereksponering. Det kan man dog styre endnu bedre, hvis kameraet har mulighed for helt nøjagtig pletlysmåling.

Et halvt trins overbelysning kan omvendt give lys og mild atmosfære, men det er nok mere til blomsterenge end orkideer.

Skarphed og dybdeskarphed

Kameralinser tegner billedet skarpest, når blændeåbningen er indstillet cirka midt mellem minimum og maksimum. Hvis linsen fx rækker fra blænde 4 til 22, så bliver billedet skarpest omkring blænde 11 til 14.

Derfor skal man ikke straks blænde mest muligt ned (dvs. vælge et højt blændetal), for at opnå stor dybdeskarphed. Tværtimod risikerer man så, at motivets baggrund også bliver tydelig - med ligegyldige detaljer, som blot distraherer i forhold til motivet i forgrunden.

Det er klart at, man nogle gange virkelig vil have sit billede skarpt fra nær til fjern, fx i et smukt landskab med ungerne i forgrunden. Så gælder det naturligvis om at blænde så langt ned, som man kan. Bare ikke så langt ned, at billedet bliver rystet på grund af den tilhørende forlængede belysningstid.

De bedste kameralinser til bevidst sløring af baggrunden er korte teleobjektiver. Men da enhver telelinse forstørrer, må man til gengæld træde noget tilbage, for at få hele motivet med.

Linser med både macro og kort televirkning er toppen til nærfotografering, men små compact-kameraer kan være med, når man udnytter deres optiske zoom samt macro-knappen. De har dog større tendens end spejlreflekskameraer til at give for stor dybdeskarphed.

Dyre spejlreflekskameraer har ofte en såkaldt dept-of-field knap. Med sådan én kan man gennem linsen se blændens faktiske betydning for dybdeskarpheden, helt perfekt før optagelsen. Det følgende kræver, at man har sådan en knap til at vise dybdeskarpheden.

Blænderprioriteret eksponering

Hvis man vil styre billedets dybdeskarphed sådan, at mest muligt af det vigtige bliver skarpt, men ikke baggrunden, så bør man undgå kameraets populære fuldautomatiske indstilling.

Vælg i stedet blænde-prioriteret eksponering. Så er det nemlig alene blændeåbningens størrelse, man styrer med hånden, dvs. størrelsen på det hul bagt linsen, som lyset skal igennem på vejen til den lysfølsomme bagvæg. Automatikken sørger så for at kompensere for begrænsede lysforhold ved at give længere åbningstid - og kortere tid ved stor blændeåbning. Jo mindre hul, desto større dybdeskarphed, så man har altså fingeren direkte på pulsen i blænderprioriteret eksponering, og kan se effekten omgående takket være dept-of-field knappen.

I parantes bemærket kan man omvendt vælge belysningstid som det primære, og så lade kameraet om at finde ud af blændeåbningen, men det bruger man mest til at fastfryse eller anskueliggøre bevægelser, fx. på sportsfotos.

Fotostativ en stor fordel ved nærbilleder

Det er umuligt at tage ordentlige billeder ved lange belysningstider, hvis kameraet ikke er i absolut ro. Det klares med et fotostativ, som bør være tungt for at stå stabilt, især på blødt underlag som fx græs.  

Små bordfotostativer kan ligge i fototasken og koster meget lidt, men de giver mas, hvis motivet til næroptagelse befinder sig i en helt anden højde end der, hvor kameraet kan placeres.

Spejlreflekskamera eller compact-kamera?

De bedste digitale compact-kameraer er overraskende gode til plantefotos, blot de har macro-indstilling. Den indstilling ses ofte symboliseret netop ved en blomst.

Det uovertrufne valg til plantefotos er imidlertid et digitalt spejlreflekskamera (SLR, single-lens reflex). Fordi billedet er knivskarpt, søgeren er stor og klar, og billedet bliver identisk med det, man ser i søgeren - hvis kameraet da har den nævnte dept-of-field knap. Der er et hav af indstillingsmuligheder inklusive video-optagelse i fuld HD-kvalitet, og en temmelig tyk brugsanvisning.

Man kan skifte mellem forskellige linser til spejlreflekskameraet - bred vidvinkel til de helt store udsigter, og telelinser til en vis kikkerteffekt. Stor kikkerteffekt kræver desværre megatunge linser.

Normalt vil en zoom-linse, som spænder fra bred vidvinkel til kort tele, være rigeligt til både plante- og feriefotografering.

Kameraets mærke er mindre vigtigt. Et brugt kan vise sig overraskende nyt og vil ofte være styrtdykket i pris på et år eller to. Få dog en rimelig garanti på det.

Skal der købes fuldt professionelt udstyr til næroptagelser som plantefotografering, så spørg efter et full-frame spejlreflekskamera med macro-objektiv og med et zoom-område til ind i kort televirkning. Tungt og dyrt ja. Godt man bare kan nyde de levende planter i stedet.