UDESTUE MED PLANTER - SÅDAN Udskriv E-mail
Der er to slags udestuer: De dejlige og velfungerende, med lys og planter i blomst stort set hele året - og så de ulideligt varme, som er håbløse til næsten alle andre planter end Beaucarnea, Yucca og måske kaktus.

Det gælder om at få skabt det rigtige klima for mennesker og planter - uden hed, tør ørkenluft i sommertiden, og uden for kolde forhold om vinteren. Og med en luftfugtighed om sommeren, der må hjælpes op på 60 procents relativ luftfugtighed ved daglige overbrusninger af planterne med regnvand - dog ikke mod blomsterne - hver morgen og igen kort efter fyraften.

Det er en fordel at have mange planter i rummet af hensyn til luftfugtigheden, eller at der fx løber vand ud over sten o.l. i et bassin. Nærmere under "Planter i udestuen" nedenfor, men også ventilation og skygning er afgørende for et sundt planteklima uden fugtproblemer for beboerne og ejendommen.

Pas på discountmodeller

Tusindvis af familier er blevet prakket en udestue på uden vinduer, men der skal være mindst et par tagvinduer, og helst også et lysåbent træ i retning mod syd eller skyggegardiner. Det batter ikke at lufte ud alene gennem udestuens dør, for man er jo ikke altid hjemme til at åbne og lukke efter vejret.

Hvis man ikke bruger nogen af knebene nedenfor, så skal et glasrum på 20 kvadratmeter i fuld sol have 3-4 kvadratmeter vinduesåbninger ved tagrygningen, som varmen kan stige op igennem, plus en halv kvadratmeter friskluftåbninger længere nede. Men det halve bliver nok, hvis et par småting er i orden:

Billig automatik åbner vinduer

Tænk hvis man havde en trofast tjener, der åbnede og lukkede vinduerne straks ved enhver ændring i vejret. Aldrig for varmt, aldrig for koldt. Sådan én fås, og koster kun 2-300 kr. Det er en automatisk vinduesåbner af samme slags som til drivhuse. Den bruger ikke strøm og fås i ethvert byggemarked.

Konstruktionen er forbavsende enkel: En bøjet metalarm mellem karm og vinduesramme strækker sig ud, når temperaturen stiger. Det sker ved pres fra et stempel i et rør med en væske, der simpelthen udvider sig i varme. Ved termoruder sætter man blot to åbnere tæt ved hinanden midt i vinduesåbningen, ikke i hvert sit hjørne. Ruden kan nemlig vride sig, hvis de ikke løfter lige stærkt. Der findes også en åbner specielt til styring af et jalousi af glasstrimler, der kan vippe som en persienne og fås som elementer til drivhuse.

Mere luksuriøse åbnere til tunge vinduer eller termoruder kan købes hos firmaer, der bygger glastilbygninger til helårsbrug.

Skygge fra lysåbne træer

Når sommersolen virkelig steger skal der også skygge til - bedst i form af et løvfældende træ eller flere, med ret åben krone i retning mod syd fra udestuen. Solens stråler spiller meget smukt gennem sådan en åben trækrone og danser på vægge, gulv og inventar hvor de rammer.

Elletræer og til dels birk kan plantes som ganske store, men også mange andre såkaldte lystræer er rigtig gode, fx lærk, hjertetræ, guldregn og robinie. Undgå stedsegrønne træer så vintersolen får frit spil i de lysfattige tider efter løvfald.

En anden og spændende mulighed er at lade løvfældende slyngplanter som fx blåregn vokse på gitterværk uden for og over glasrummet. Men sørg for nem adgang med beskæresaksen og plads til vinduespudsning.

Også gardiner?

Det er muligt at holde udestuens temperatur næsten på niveau med udetemperaturen alene med gode vinduesåbninger og skyggetræer. Udendørs skygge hindrer nemlig, at varmestrålingen overhovedet når gennem glasset. Derfor kan man også lukke mere sol igennem via et skyggetræ end gennem et gardin uden at få hedeslag. Gardiner er imidlertid et fint supplement og helt nødvendige hvis skyggetræet ikke er stort nok fra starten.

Køb helst de særlige væksthusgardiner med varmereflekterende "sølvtråde". De kan køre på snore under loftet og langs rudepartier, men findes også som lodrette, drejelige lamel-gardiner. Fås hos forhandlere af udestuer. Billigste løsningen overhovedet er at kaste et af de grønne plasticnet fra byggemarkedet over taget i sommermånederne, selvom gråvejrsdagene så også bliver mere grå end man måske har lyst til.

Parasoller o.l. inde i udestuen hindrer ikke ophedning af rummet - kun at solen rammer kroppen direkte.

Søvnige tagplader

Mange køber sig til en permanent gardineffekt ved at lægge kanal-tagplader af mælkefarvet plastic på udestuen. Princippet er måske godt nok, men det er et utroligt søvnigt dagslys, der slipper igennem. Man får halvmørke på de årstider, hvor vi nordboer ellers går deprimerede rundt af lysunderskud. Det slipper man for i en udestue med klart tag, hvor der kun skygges om sommeren og efter behov. Sollyset er ikke ubehageligt skarpt blot man undgår hvide vægge, hvide plastichavemøbler o.l.

Under alle omstændigheder er især vinterlyset gennem de klare plader en væsentlig fordel, hvis man vil kunne vælge frit i planteudbudet til udestuen.

Luftbevægelse mod fugt og dug

En udestue med planter skal højst dufte af skovbund, ikke af karklud. Fjern visne plantedele og undgå fugtige afkroge, især om vinteren. Det sidste ordner sig med en svag men konstant ventilation. En friskluftventil på klem kan være nok. Luk kun når frosten rigtig bider.

Hvis man har mange vinterhvilende planter, vil en elektrisk propel gøre underværker. Luften holder sig frisk og rar, selv når mange store potter og krukker fra haven står inde for vinteren.

Langsomtkørende loftpropeller er fuldstændig lydløse og kan køre på laveste omdrejning dag og nat hele året. Det begrænser også dugmængden i de køligste udestuer.

Andet mod dug

Undgå udsivende varm stueluft til et køligt glasrum. Døre og vinduer bør være næsten lufttætte.

Undgå store faste bede og porøse urtepotter. Brug glaserede potter eller mal dem usynligt med natron-vandglas. Dæk eventuel fugtig jord med sten, tørvestrøelse e.l.

Vand ikke for tit om vinteren, måske kun hver anden uge i den koldeste tid. Når jorden holdes til den tørre side, tåler planterne langt bedre den lave temperatur. Derimod skal selve vandmængden pr. vanding være nok til, at hele rodklumpen bliver fugtiig. Man kan tilstræbe at fugte hele pottens jordoverflade op med en rolig stråle, som akkurat siver igennem hele rodklumpen. Absolut ingen stående vand i underskålen. Pas endnu mere på med urtepotteskjulere.

I udestuer med étlagsglas kan større mængder dug opfanges i render under ruderne, fx render af aluminium fra byggemarkedet. Renderne laves allerede om sommeren. Luk rendernes enderne med silikone og klæb dem til de rengjorte og knastørre ruder, også med silikone. Dug i renderne kan nogle dage nå at fordampe, men må ellers ledes væk - gerne til det fri eller til et lille kar, og uden kontakt med træværk.

Udestuer med skrå frontruder i ét lag kan konstrueres så de kvittérer dugdråberne gennem vandrette sprækker til det fri, helt uden berøring med træværk.

Spar energi med solvarmen

Solenergien til glasrummet sparer højst 10-20 procent af husets varmeregning - men altså ganske mange penge. Det sker på to måder: Dels får man mindre kuldetab gennem de vinduer, døre og vægge, som er omsluttet af glasset. Dels får man solvarme fra glasrummet helt ind i huset, hvis man lader en dør stå åben så tit som muligt fra forår til efterår.

Også om vinteren kan man åbne døren på klem, nemlig mens køkkenudsugningen kører - for at få forvarmet luft ind. Alternativet er, at iskold luft suges ind via husets utætheder.

Termoruder er ingen betingelse for at udnytte solenergien. Derimod vil ruder og tagplader med toning eller solafskærmende belægning give mindre gratisvarme og ringe lys om vinteren.

Planter i udestuen

Udestuen har som nævnt et langt sundere klima for eksotiske planter end husets vindueskarme. Planterne kan placeres på hylder, hvor overskydende vand løber frit igennem og væk via render, eller via grus under gulvfliserne. I princippet bør man kunne oversprøjte hele rummet med rigtig meget vand, uden at inventaret tager skade.

Større udestueplanter kan flyttes rundt efter behov, hænge i en ampel fra loftet, eller man kan plante et mindre træ i et gulvhul, hvor en flise er fjernet.

Planterne bliver ubetinget mest robuste i selskab med mange andre planter. For tilsammen øger de luftens fugtindhold. Tør ørkenluft og gennemtræk giver sårbare planter, også overfor skadedyr, så hold i det mindste den relative luftfugtighed over 50 procent, og til orkideer gerne 70-85 procent hvis det er muligt noget af dagen. En billig måler, et hygrometer, fås fx i byggemarkeder.

Det er en rigtig god ide at svinge en forstøverflaske med regnvand over planterne - bare en let dusch der ikke drypper - især morgen og tidlig aften fra om foråret og sommertiden igennem.

Alle planterne bør selvfølgelig vælges så de tåler rummets vintertemperatur. Langt de fleste er godt tilpas ved 5-10 grader, men nogle er dog glade for op til 15 grader. Et overblik ses i skemaet over udestueplanter her.

Skærm mod indblik

Udestuen kan skærmes mod nysgerrige blikke ved hjælp af planter og espalier mod ruderne, men i høj grad også om aftenen ved at man undgår at sætte lys på personerne i rummet. Brug i stedet spot-pærer rettet mod planter, mod bordpladen o.l. - ikke mod beboerne. Halogenpærer er velegnede, også som spot på store afstande, hvis man vælger dem i spredningsvinkelen 10 grader og styrken 50 watt. Buske og høje stauder uden for udestuen kan også skærme, og kan med lidt umage synes at gå i ét med beplantningen inden for glasset.

Egnet inventar

Møblerne i udestuen bør være fugttålende, gerne kurveflet, ubehandlet træ, smedejern, sten-, keramik- og glasmaterialer. Det er værd at udforske den gamle gartners romantik og stabler af kønne gamle urtepotter m.m. frem for straks at vælge streng modernitet eller plasticmøbler. Bomuldsstoffer er robuste i skiftende klima, men pas på farveægtheden i direkte sol.

Glasset

Ét lag glas er nok til at fange solvarmen selv midt om vinteren. Det er heller ikke for planternes skyld, der bliver bygget så mange udestuer af termoglas. Men hvis glasrummet skal kunne opvarmes fuldt, bør man naturligvis vælge så energibesparende termoruder som muligt - og i øvrigt spørge kommunen om de nærmere regler, hvis opgaven ikke er lagt helt i hænderne på professionelle.

Glas med varmeafvisende belægning holder desværre også solvarmen ude om foråret og efteråret, hvor man ellers kan sidde i udestuen på mange dage i lutter gratisvarme. Brug derfor kun varmeafvisende glas til de flader i rummets tag og -sider, hvor den lave vintersol ikke behøver at kunne trænge igennem. Tagplader af plastic kan isolere lige så godt som termoruder, men bemærk omtalen af dem ovenfor.

Opvarmningskilder

Elvarme er relativ dyr, men det er ikke så dumt at have en varmeblæser med termostat i beredskab, hvis andre varmekilder svigter. En flaskegasbrænder udspyr to liter vanddamp for hver liter gas den brænder af, men giver til gengæld også ekstra CO2 i rummet, som øger planternes vækst betydeligt.

Fjernvarme er billig, men egentlig opvarmning af en udestue er selvfølgelig ikke tilladt, hvis der ikke er termoruder. Gulvvarme er for langsomt reagerende når temperaturen i glasrummet skifter stærkt og hurtigt i takt med sol og skydække.

Man kan evt. lave en kuldealarm ud af et billigt termostatstyret akvarievarmelegeme, der blot forbindes med et batteri og en klokke. Faretruende temperatur - så ringer klokken.

Selve bygningen

Mange udestuer misklæder resten af bygningen. Hold husets stil. Lad udestuen flugte med de eksisterende taghældninger og andre vinkler i bygningen. Brug samme materialer, dimensioner og farvetoner. En flad tilbygning i carport-stil kan forringe hele ejendommens værdi.

Få et tilbud på en skræddersyet udestue, der matcher resten af huset. Selve tilbudet koster normalt ingenting. Man kan bygge helt eller delvist selv, ud fra en leverance af mere eller mindre færdigtilpassede materialer - eller tegne og bygge sin helt egen udgave. Det sidste kræver erfaring med byggeri og lidt rådgivning fra dygtige håndværkere eller arkitekter. Glasset skal indbygges så rummet er helt regntæt, og så dug kan løbe ruderne uden at danne søer eller fugtskader. Man kan få udmærkede aluminiums-spær til det formål, men mange mener at træ giver en mindre hård og industripræget løsning at se på.

Mange producenter af udestuer har egne udstillinger, eller er repræsenteret på Byggecentrums permanente udstillinger, der nemt kan findes på nettet.

Rengøring i udestuen

Vask ruderne med en forholdsvis blød og langhåret gulvskrubbe sat på en lang rundstok, så du kan nå højt og langt uden besvær. Brug en stor rudeskraber og vaskeskind til hjørnerne. Brun sæbe skader ikke planter i eventuelle bede. Hvis man har en flerliters forstøverflaske - som i forvejen er perfekt til plantepasningen i udestuen - så kan den skylle glasset efter med meget beherskede vandmængder.