|
 Kort huskeseddel - på frostrim:
Kamelia og mange andre
sydlandske gevækster
kan tåle vores klima nu,
men først hør lige efter: |
De rådner nemt hvis jorden sumper
i de mørke måneder,
så løft dem med et hævet bed
eller et der skråner. |
Fra nytår bider kulden, men
man dækker plantens rødder
med julegran og blade som
en dyne om dens fødder. |
De stedsegrønne af dem bør
især ha' vinterskygning
mod morgensol i frostvejr,
for eksempel fra en bygning. |
Råd der batter, som var her meget varmere
Metoderne der omtales herunder slår adskillige fluer med ét smæk:
• øger koncentrationen af naturlig frostvædske i planten
• isolérer plantens rodzone fra frosten og lader varmen fra Jordens undergrund trænge op
• mindsker vintersolens afsvidning af stedsegrønne blade
• tager brodden af livsbetingelserne for vinteraktive svampe og bakterier
• skaber læ mod ekstremt udtørrende frostvinde
• skåner blade og blomsterknopper for hidsige skift mellem sol og dybfrysning |
Hæv planten op over vinterpløret
 Plant i veldrænet jord af to grunde: Så bliver planterødderne ikke angrebet af rådsvampe som i sjaskvåd vinterjord, og plantens naturlige frostvædsker bliver ikke fortyndet. Den halvtørre jord er også et velkendt signal til planterne i deres hjemlande, om at det er tid at danne ekstra frostvædske og gå i dvaletilstand.
I praksis klares det bedst ved at plante i et hævet eller hældende bed, så overskydende vand ikke kan stå og sumpe. Bare et løft af bedet til 20 eller 30 cm over terræn gør underværker. Nemt at lave bag en krans af store sten, liggende stamme-stykker e.l. Det er også fint at blande grus eller Leca-ærter i jorden, men ikke altid nok i sig selv.
Jorddækning batter de første år
Isolerende jorddækning er den afgørende løsning, når temperaturen virkelig styrtdykker, i hvert fald i de første 3-4 år indtil planten har etableret sig med rødder, der når ned i frostfri dybde.
Dæk jordoverfladen ud til en afstand lidt længere væk end grenenes, med en dyne af 10-30 cm visne blade, gran eller halm. Meget frostfølsomme eller lovligt unge planter kan dækkes med helt op til 60 cm materiale, holdt på plads af pinde og hønsenet, sækkelærred eller fiberdug. Men vent med at dække til behovet viser sig en gang efter nytår eller senere - for at dynen ikke skal nå at klaske sammen til et muggent tæppe før frosten sætter ind for alvor.
Læg dækmaterialet lidt løst til rette, så lys og luft til en vis grad kan smutte igennem.
Hvis der er godt med sne, kan den isolere forbløffende effektivt og bør ikke fjernes. Man skal heller ikke tage dækmaterialet fra planten på varme vinterdage. Den har bedre af helt rolig dvaletilstand end af skiftevis frost og varme. Derimod er det fint at fjerne dækket gradvist i foråret.
Skyg mod dræbende vintersol
 Stedsegrønne planter bør holdes i skygge for vintersolen, fordi sol og frossen jord på én gang betyder frysetørring. Det gælder især dem med brede blade, som kameliaer.
Fænomenet opstår fordi frostluft er meget tør og bliver ekstremt tør af solens opvarmning omkring de enkelte blade - som vinterluft bliver ørkenluft i vores stuer. Blæst gør det endnu værre, og når jorden samtídig er frossen, kan planten ikke trække vand op til udligning af den stærke fordampning. Skaden kan være dræbende for unge eller nykøbte planter. Senere kan problemet blive mindre eller helt forsvinde, når planten har fået rødder under frostzonen. Den skaber samtidig ekstra læ ved sin egen vækst og øger formentlig bladenes beskyttende vokslag.
Morgensol er værst til solsvidning, fordi den rammer inden nattefrosten er væk. Derfor er det er fordel at plante nordvest eller nord for huset eller i skyggen af buske og træer, hvor solens stråler først kommer, når den er nået højere op på himlen i april-maj.
Mange nøjes med at sætte skyggende grangrene lodret i jorden om planten, så den kan stå i maksimal sol om sommeren. Jeg selv har forsøgsvis sat en hel stribe kameliaer i nådesløs sydsol, og kan efter de første års meget grimme skader knap få øje på nogen mere. Men der har jo heller ikke været meget frost.
Man kan også skygge planten med tynd hvid fiberdug - ikke i noget lufttæt, der samler fugt og råd.
Planter til en lun kældervæg
 Der kan nemt være for knastørt under husets tagudhæng, og jorden er måske fyldt med skrappe sager som cement- og mørtelklumper. Men hvis man planter på kanten af den kritiske zone, så regnen nogenlunde kan komme til, og skifter dårlig jord ud, så er det et optimalt voksested for et meget stort udvalg af tørketålende subtropiske planter (ikke for kameliaer, nej). Mange passer perfekt i højden under vinduer eller foran et kedeligt fundament, ikke mindst de rigtblomstre Cistus-buske, middelhavsvortemælk, Phlomis-arter (slægtninge til stauden løvehale) og masser af andre blågrøn-løvede. Prøv også en enkelt gulgrøn-løvet imellem: Choisya ternata 'Sundance'.
Tagudhænget gør det nødvendigt at vande regelmæssigt i de første måneder efter nyplantninger nær husmuren. Til gengæld er den veldrænede placering derefter fremragende mod vinterfugten.
Eksotiske slyngplanter er også en mulighed ved husvæggen, fx passionsblomsterne Passiflora caerulea eller P. incarnata, som skal dækkes godt om rødderne de første år. Derefter skyder de lidt sent på foråret, men med stor kraft fra meget dybe rødder.
Indsats ved akut hård frost
Efter mange milde vintre glemmer man nemt de normale, bidende vintre for vore breddegrader. Læg mærke til pludselige varsler om hård frost. Det drejer sig ofte kun om få dage, hvor man så kan smide en pappasse, et lagen eller fiberdug over sine mest sårbare eksotiske planter i haven.
Papkassen kan sprayes vandafvisende, så den ikke klasker sammen af regn i tøvejr, eller man kan bygge et helt lille "indianertelt" af grene med halm- eller isoleringsmåtte omkring. Fjern det igen når vejret arter sig, så der ikke samles fugt og råd.
Grav pottede planter ned, hvis de skal blive udeDet er fristende men yderst riskabelt at lade pottede sydlandske planter stå i haven om vinteren. Potten bliver udsat for frost fra alle sider, og får ingen gavn af den ret betydelige naturlige varme fra undergrunden. Grav i det mindste potten ned, eller endnu bedre: grav den ned inde i drivhuset. Løvfældende planter kan evt. begraves helt i løs og tør jord, men bør op igen så snart foråret har nået acceptable grader.
Stedsegrønne bør skygges mod vintersolen selvom de står med nedgravet potte i et drivhus. Og stop bratte temperaturstigninger med automatiske vinduesåbnere eller skyggenet.
|
