Rigtig mange planter fra varmere himmelstrøg har længe kunnet trives i danske storbyer og indtil 5-10 kilometer fra vores kyster. Det er nemlig områder, hvor vinteren ikke er koldere end i store dele af Mellem- og Sydeuropa.

Nu er den danske vinter så også blevet mildere i almindelighed. Og om få årtier har vi sandsynligvis klima som Frankrig og Sydengland, siger meterologerne.

Derfor er det blevet tid at åbne havelågen for nye oplevelser, nye smukke blomster, bladfarver, kæmpeblade, efterårs- og vinterblomstring og velfungerende eksotiske krukkevækster.

Planternes virkelighed

Man kan føle sig lovlig meget på eventyr, ved ikke at holde sig til gammelkendte haveplanter. Men det handler om simpel tilpasning til klimaændringen: Allerede før de seneste varme vintre fik Danmark fra 1982 til -99 mere end fire ugers ekstra vækstsæson, siger Danmarks Miljøundersøgelser. Og i følge professor Jørgen Olesen ved Århus Universitet kan vi vente i alt 3-5 måneders ekstra vækstsæson i de kommende årtier.

Oveni denne ændrede virkelighed har vi desuden mange års forskning i, hvad vinterskader helt præcist skyldes. Det viser sig fx, at mange eksotiske planter blot skal have lidt hjælp i deres tre første år i et koldere klima, hvorefter de ikke eller knap får skader mere. Derfor bør man ikke være for hurtigt med at opgive i en ny dansk isvinter med frostskader. Rødderne skal lige nå i dybden og ud i omgivelserne. Selv stedsegrønne planter, som ikke tåler vintersolen ret godt, ruster sig i løb et af ganske få år til at modstå den farlige frysetørring i frostsol. Nærmere i artiklen Sådan tåler de Danmarks vintervejr.

Særlige eksotiske miljøer i haven

Sydlandske planter har selvfølgelig glæde af sol og varme i haven, men frem for alt af hævede eller skrånende bede og veldrænet jord, der sikrer dem mod vinterskader. Derfor er det oplagt at bruge disse steder som særlige miljøer, snarere end at sprede de nye planter tilfældigt i haven.    

Nogle bedtyper er traditionelt høje i forvejen:

Stenbede, som får mere sommer- og efterårsblomstring med eksotiske vækster end med lutter alpine planter. De sydlandske falder naturligt ind i sten- og klippemiljøet.

Surbundsbede til rhododendron er også tit hævede, men består som regel af ren spaghnum, der nemt kommer til at ligge splatvåd om vinteren og desuden er lige sur nok til kamelia. Tørveklyner er bedre, med deres struktur som tætte blokke af trækpapir, der mange gange kan suge vintervæden ned i undergrunden.

Store plantekar

Tilsvarende er eksotiske planter egnede til store kar, som har bredde og jordkontakt nok til at ligne hævede bede frem for potter. Kar af oversavede vintønder eller hjemmebyggede trærammer, gamle metalbeholdere og gennemsavede olietanke, billige fodertrug af kraftig marmorlignende plastic til frigående svin, betonrør eller hjemmestøbte kar af såkaldt hypertufa, som blandes nemt af cement, sand og tørvesmuld. Der er masser af taknemmelige rammer for små miljøer med smukke kompositioner af planter og materialer. For større planter se eksemplet træpæoner i kar.  

Særligt lune kroge

De sydlandskes forkærlighed for lidt ekstra varme om sommeren er endnu en mulig ramme at lave særlige miljøer. Varmen øges nemmest på afgrænsede steder med læ som en solbagt krog, ved en mur med atmosfære af sydlige himmelstrøg, eller op ad solspejlende vinduer i huset eller drivhuset. Arealer med tunge sten eller murværk vil oplagre sollvarmen til aften- og nattetimerne, især når deres farve er til den mørke side.

Sydlandsk bed langs husmuren

En lun kældervæg er endnu et sted med mulig ekstra vinterbeskyttelse, hvis dårlig jord med brokker bliver udskiftet, og man ikke planter så langt inde under tagudhænget, at det bliver et evigt renderi med haveslangen.

Mange eksotiske småbuske vil holde sig under vinduerne og skjule husets sokkel. Der er fx de mange rigtblomstrende soløjebuske af Cistus-slægten med dunede blade i kølige farver, middelhavsvortemælken Euphorbia characias, Indigobuskene Indigofera og Phlomis-arter i slægt med stauden løvehale, men med klart gule eller rosa blomster. En enkelt gulgrøn-løvet plante vil sætte musik i de mange blågrønne og grågrønne bladfarver uden for blomstringstiden, prøv fx Choisya ternata 'Sundance'. Man kan også kombinere med en af de mange moderne frottolerante vinranker op ad muren.

Drivhuset - en uopvarmet udestue

Når eksotiske planter kan dyrkes i udestue og de mest kuldetolerante af dem også haven, så er drivhuset naturligvis en interessant mellemting. Der er muligheder fra at plante helt uden for glasset og udnyttet den spejlede sol, til at indrette en regulær uopvarmet udestue - forudsat at ventilationen kan modvirke temperaturer over 38 grader uden at der bliver træk.

Det kan stærkt anbefales at lade hele rammen under drivhuset svæver på betonpæle 3-5 cm over områdets belægning, så luft kan komme ind uden at skabe træk bestemte steder. Men hjælp også den varme luft ud, når den stiger op mod taget, ved at sætte automatiske vinduesåbnere på tagvinduerne. Vinduer bør ikke placeres i siderne af rummet, men helt op til tagrygningen, så både varme og fluer nemt finder ud selv. Der må hellere ikke være skyggegardiner foran tagvinduerne. 

Indretningen kan ske med større buske, minitræer eller slyngplanter i huller hvor fliser er fjernet, med småbassiner og cirkulerende vand for at øge luftfugtigheden - det modvirker nemlig skadedyr - og potter både stående og hængende. Pottede planter må dog bringes i sikkerhed om vinteren, fordi rødderne er meget mere udsatte end de udplantedes.

Indret ellers med uforgængelige materialer, der tåler skiftende fugt og solblegning, eller med ting der kan bære forfaldets skønhed. Der kan komme overordnet struktur i rummet med fx lange, lave podier,  der både indrammer, ordner og fremhæver skiftende planter, hentet i udestuen eller blandt havens krukkevækster. 

Se listen over planternes krav til mindstetemperaturen såvel som listen over udestueplanter, der også kan bruges som krukkevækster i haven.

Søg detaljer om de enkelte navne på nettet - på latinsk navn snarere end dansk.