SKADEDYR Udskriv E-mail

Her skal det  ikke handle så meget om småkravl ude i haven, som om skadedyr der trives bedre end planterne i udestuer med dårlig ventilation og stegende hed ørkenluft. Der er løsninger fra blot at stille planterne ud i haven fra maj til oktober, så dyrene flyver videre ud i verden, til at rense dem gentagne gange for skadedyr ved metoderne nedenfor, ikke mindst insektsæbe. Forebyggelse batter mest: 

Forebyg med sundt klima

Få temperaturen ned og luftfugtigheden op i udestuen eller drivhuset. Meget ofte er ventilationen alt for ringe, vinduerne for små og få, eller de mangler automatiske oplukkere - et billigt drivhus-tilbehør. En åben dør må ikke skabe udtørrende træk og derved stress for planterne. Det er en invitation til spindemider. Derimod kan selv et drivhus blive en meget fint ventileret udestue, hvis man bygger på en ramme, der svæver på pæle 3-5 cm over jorden, så der kommer luft ind overalt uden træk.

Hæv luftfugtigheden i glasrummet ved overbrusning af planterne morgen og fyraften, og ved at have rimeligt mange planter, der skaber bedre klima for hinanden. En fugtighedsmåler bør vise 60 % eller mere det meste af tiden. Lad evt. vand overrisle sten eller skab et kønt lille bassin i rummet.

Hurtig indsats er nemmest

Små stænk af sukkersaft er ofte første tegn på bladlus, skjoldlus eller mellus.Fjern små angreb af skadedyr straks. Tit opdager man dem ved bitte små, blanke stænk af sukkersaft på bladene neden under angrebsstedet. Klik på billedet her til højre for at se de små dryp tydeligt. Når planterne skal tjekkes nærmere for årsagen, er det perfekt med en lup, der forstørrer 10 gange. Kendetegnene på dem står nedenfor i afsnittet Nyttedyr til biologisk bekæmpelse.

Myrer i fast rutefart til et plante er tegn på, at de har sat bladlus på græs i skuddene. De holder bladlus som kvæg for sukkersaftens skyld, og slæber dem aktivt rundt til nye saftige skud og andre planter, i sikkerhed for vinteren osv.

Knib det angrebne skud af, spul planten med en skarp vandstråle, lad fingrene nulre skuddet lidt hvor dyrene sidder, og/eller stil planten i haven for sommeren, hvis den ikke er der allerede. Giv myrer i udestue eller drivhus lokkedåser, eller stil planterne på et podie med småben, som kan stå i miniskåle med vand, hvor myrerne ikke kommer over.

Sodskimmel er en svamp, der lever af sukkeret i sugende insekters afsondringer.Sukkerstænk fra mange saftsugende skadedyr bliver i øvrigt senere kulsorte af mug, men det er nemt at vaske af med blød børste og sæbevand. En højtryksspuler fjerner selvfølgelig endnu mere, endda skjoldlus, men brug den på god afstand og kun mod robuste planter med stærke blade.

Har man én gang haft besøg af de bittesmå ottebenede spindemider i en frostfri, kølig udestue, så bør man hvert år derefter gøre en indsats i marts-april: Sæt spinderovmider ud. De er det eneste effektive middel og de kommer med posten efter bestilling i en planteskole eller i FDBs butikker. 

Insektsæbe er et fint universalmiddel

Hvis skadedyrene har indtaget mere end et enkelt skud på planten, så skal der midler som insektsæbe til. Sæben er yderst effektiv - men kun hvis man gentager behandlingen tre eller allermindst to gange og gør præcis sådan her:

Sprøjt sæbeopløsningen ind i hver en krog af planten - absolut hver en krog - hvor dyrene så kvæles i celleopløsende snask. Skyl ikke efter og undgå regn.

8-10 dages efter tager man forstøverflasken frem igen. Nu er det vigtigt, at få ram på nyklækkede skadedyr, der overlevede første sprøjtning i ægtilstand. Heldigvis trænger sæben så godt ind i sprækker, at selv ungerne af skjoldlus nåes under skjoldet fra deres døde mor - ligesom metoden klarer de ellers hårdnakkede uldlus og spindemider.

For hver sprøjtningen bør planten stå i lys skygge et par uger. Mindre planter, som det var nemt at sprøjte perfekt i hver en lille krog, kan evt. nøjes med to behandlinger, men tjek dem ubetinget med en lup for overlevende i skudspidser, der måske alligevel ikke blev effektivt gennemsæbet. Kunsten er at få sprøjtet igen FØR de lægger æg. Som æg overlever dyrene nemlig nemt en sprøjtning.
 

Kun enkelte arter af meget store skadedyr har så store åndehuller, at de ikke kvæles i insektsæbe. Dem kan man sprøjte med en særlig olieemulsion kaldet hvid olie eller bladglans - som til gengæld kan være hård ved planter, der ikke har meget kraftige blade eller som bliver for solfølsomme af olien. Derfor bruger man helst olieemulsion uden for den solrige årstid.

Nyttedyr til biologisk bekæmpelse

I væksthuse og drivhuse med mindst 60 % relativ luftfugtighed kan skadedyr holdes meget fint nede med nyttedyr - som regel rovinsekter, der kan købes via havecentre eller på nettet. Der skal udsættes bestemte nyttedyr mod bestemte skadedyr, så derfor skal skadedyrene bestemmes og luppen frem:

Det kan være de ganske små spindemider og citrus-spindemider med otte ben, de større bladlus med seks ben og bagudrettede følehorn, de flade brune skjolde af skjoldlus på få millimeters diameter, trips der ligner stregen i et udråbstegn (!) og lægger små visitkort på bladene, mellus der ligner små hvide fluer eller jetjagere, eller de helt lådne hvide uldlus, som minder om nydeligt pudrede små bænkebidere.

Man kan også sende en prøve med skadedyrene til Haveselskabets konsulenter, hvis man er medlem, eller tage prøven med i planteskolen.

Biologisk bekæmpelse virker særligt godt, når man sørger for et stabilt sundt klima uden for hed og tør luft, hvor smådyrene kan leve i balance med hinanden næsten som i naturen.

Gift

Skadedyr der overlever giftsprøjtning bliver immune, og føder unger der også tåler giften. Gift- og hormonrisikoen for mennesker og vores fostre gør det ikke bedre, så selv kæmpegartnerier og botaniske haver over hele verden bruger nu biologisk bekæmpelse. Netop Danmark har været foregangsland for udviklingen af de giftfri metoder.

Undtagelsesvis kan en plante dog være så tæt eller filtret i væksten, at det er fuldstændig umuligt at sprøjte effektivt overalt med en skarp vandstråle eller insektsæbe. I så fald kan man købe såkaldte insektpinde til at stikke i potten. Giften fra insektpindene vil blive suget op i alle dele af planten, hvorved saftsugende skadedyr forsvinder på 2-3 uger, ofte allerede efter få dage.